På tour med Wella

Pyh, for nogle uger jeg har haft! Tre dage på Vallekilde, hjem og vende i to, af sted til Thy i tre dage, hjem til fødselsdag, lige en enkelt dag på sofaen og så af sted tre dage som hårmodel for Wella og den underskønne Sara Falkenberg, som har udrettet mirakler med mit hår mere end én gang!

Vi havde den fedeste tur rundt i hele Jylland (eller sådan føltes det i hvert fald). Først et smut til Herning med afgang fra Odense klokken 7.07. Her stod den på farvning, klipning, make-up, prøvning af de lækreste David Andersen kjoler, den evige kamp med at finde sko der kan være på mine fødder, gangprøve på scenen, indlæring af koreografi og show for 300 mennesker. Bum, så gik den dag ligesom, og jeg ilede af sted for at nå mit tog mod Holstebro, hvor jeg lige kunne nå et par timer på øjet, før den var gal igen. Dag to hed den Aalborg, så tidligt op med mig og af sted til det Nordjyske. Pænt lang transporttid, men jeg kunne heldigvis følges med søde piger som Marlene og Sofie. En, to, tre og så skulle vi igennem hele møllen med styling, gangprøve og show én gang til, før jeg kunne crashe på et Scandic hotel sammen med smukke Pia.
Jeg ved virkelig ikke hvem der har planlagt ruten for denne tour, men vedkommende må være sadist. Hvad kunne da være bedre end en rejse fra Aalborg til Haderslev mellem to shows? Det var i hvert fald hvad dagen stod på, men heldigvis kunne jeg da køre med vores frisør i dette tilfælde.

Efter tre dage fyldt med hårfarve, tonsvis af make-up og meget ømme fødder kunne jeg endelig lande på puden onsdag nat, og sove til jeg ikke orkede mere. Ja faktisk sov jeg stort set også hele dagen i går..
Det var en hård tur, men jeg har mødt de skønneste mennesker, fået en kæmpe oplevelse (og endnu større goodiebag!), og så har jeg fået den smukkeste røde hårfarve. Jeg er seriøst vild med resultatet. Hvad synes I?

Jeg svæver lidt på en sky efter hele turen. En sky fuld af selvtillid efter endeløse komplimenter for mit ansigt, mit hår, min krop, min stil, min gang og mine akavede ben. Min frisør opfordrede mig seriøst gentagne gange til at droppe janteloven, og melde mig som model, men jeg ved sgu ikke, om jeg har modet til det. Er det ikke som om, at tiden for den slags drømme burde være forbi?

Jeg har i hvert fald elsket hvert et øjeblik af turen, trods træls teenagere, søvnmangel og ømme tæer. Og jeg glæder mig allerede til jeg næste gang kan sætte kryds i kalenderen, og tage af sted som hårmodel for Wella.

Livets små glæder #5

Så blev der vidst lige lidt stille her på Skillefronten igen. Kan mærke at ferien efterhånden nærmer sig en afslutning, og for mig har det i første omgang betydet at jeg for alvor er vendt tilbage til den blå kasse jeg kalder min arbejdsplads. Det i sig selv er jo ikke så skidt (især ikke for pengepungen, den glæder sig godt nok til lønningsdag!), men kombineret med det der sygdomshalløj der bare ikke vil forlade kroppen, og så en måned der generelt er spækket med planer, så bliver det bare lidt presset af og til.

Ikke desto mindre, så har tiden været fuld af små dejlige øjeblikke, som jeg synes, jeg vil dele lidt med jer i dagens andledning.

Jeg har holdt fødselsdag for min kæreste, hvor jeg pakkede hans gave ind i garn og køkkenrolle. That's just how I roll! Og så havde jeg bare seriøst ikke råd til at gå ud og købe gavepapir haha.

Og i den andledning havde vi lidt gæster forbi til spisning (meget voksent, men sådan må det jo være, når manden skal arbejde....), hvor jeg lavede min første flæskesteg nogensinde. Hvis jeg selv skal sige det, så blev den ret god.

Derudover har jeg som altid hygget mig med en masse bøger. Jeg har især nydt et gensyn med min gode gamle ynglings Harry. Ham bliver jeg nok aldrig træt af at rejse med.

Og så er jeg blevet forkælet på alle mulige måder! Blandt andet har jeg selv lavet juice i litervis og eksperimenteret med smagssammensætninger. Skal liiiiiige lære hvordan jeg doserer det der ingefær, for det er godt nok kraftigt!

Min dejlige mor valgte helt spontant at give mig et par nye AllStars. Dejligt! Jeg elsker de sko, og det bliver meget rart at have nogen at skifte i mellem. Vi har bare ikke plads til flere sko i vores skoreol haha.

Og så har min kæreste rent faktisk købt mig blomster! Som I ved, så er det noget af et mirakel, så jeg blev pænt overvældet, da han pludselig dukkede op med en kæmpe buket. Bare fordi han ville muntre mig op en lortet formiddag før hans svigermor kom på besøg. Det var sgu ret så sødt.

Og i eftermiddag skal jeg så endelig hjem til min elskede højskole igen. Skulle faktisk have været af sted, men jeg misfattede rejseplanen, og opdagede derfor pludselig at toget lige var kørt, mens jeg stadig sad på min flade røv i køkkenet. Smukt alligevel. Tror hellere jeg må smutte i god tid denne gang, så jeg ikke kommer derop alt for sent! Vi skal være klar til i morgen, hvor vi skal byde hele 65 nye Vallekillinger velkommen. Det bliver så skønt!

Lidt om livet

Jeg tager bussen på arbejde i dag. Jeg tør simpelthen ikke andet, efter at jeg var ved at blive kørt ned TO GANGE i går, alene på vej derind. Først var det en skraldespand, som vinden havde fået fat i. Den fløj hen over cykelstien og ud på kørebanen. Som det gode menneske jeg er, rykkede jeg den ind på gårdspladsen igen. Det var et ret ømt syn, for min cykel har intet støtteben, så jeg var nødt til at holde den i den ene hånd, mens jeg trak skraldespanden med den anden. Pluspoint på karmakontoen, ikke?
Det var der en billist som ikke mente. Jeg skulle over det sidste kryds før mit arbejde. Der var rødt, så jeg trillede stille og roligt, og trak ud midt på den bane jeg kørte i, så billisterne vidste at jeg skulle lige over, og ikke til venstre. Men billisten her ville altså foran mig, og højst ti meter fra stoplinjen kører han så tæt op af mig og lige ind foran mig med fuld fart. Jamen tak for at give mig et hjerteanfald og nær vælte mig af cyklen, det er da helt i orden. IDIOT!

Så derfor tager jeg bussen i dag. Og fordi det regner. Og det er mega svært at cykle med et forstuvet håndled. Og jeg er ret sikker på, at min cykel er ved at være flad, og jeg gider ikke pumpe den. Så doven er jeg bare haha.

Nå, men jeg ville sådan set bare lige vise jer de her billeder jeg fandt, fra da vi holdt tøsefødselsdag for min veninde for en måneds tid siden. Vi spiste på Chino's, og så tog hjem til mig til gaver, kage og drinks, før vi tog videre i byen. Jeg havde lavet et lille blåbær tema, men jeg havde glemt at det er muldebær man får herhjemme, så drinken blev ikke pæn som jeg havde håbet. Pigerne brokkede sig dog ikke, og det var stadig pænt, så jeg tror det gik.
Jeg brugte en evighed på at bage denne Cheesecake-brownie med "blåbær", og den var ret fantastisk, hvis jeg selv skal sige det. Vi spiste i hvert fald til vi skammede os, og så spiste kæresten og jeg resten dagen efter haha.

Det der med tøsehygge er generelt noget som jeg føler, at jeg får alt for lidt af. Det er som om, at lige meget hvor ofte vi ser hinanden, så savner jeg dem stadig ufatteligt meget, og ville ønske at de kunne materialisere sig foran snuden på mig med det samme. Helt ærligt, hvem drømmer ikke om at se sine veninder lige så ofte, som pigerne gør det i SATC? Men jeg synes nu at vi har været gode til at huske hinanden her henover sommeren, selvom vi alle sammen har haft travlt med livet. Og sidste på måneden stikker vi af til det nordjyske i mere eller mindre isolation. Så burde vi kunne få fyldt lagrene en smule, inden hverdagen tager over igen. Det bliver skønt!

Kvinder og deres ben

Eller generelt bare kvinder og vores udseende. Det tror jeg roligt, jeg kan sige, at vi går meget op i uden at fornærme nogen. Men her om sommeren synes jeg især det er benene der får meget opmærksomhed. Nu har vi endelig chancen for at vise dem frem, og så gælder det bare om, at få dem til at fremstå så perfekte som muligt!

En af de ting, som ikke tæller som perfektion i de fleste kvinders øjne, er hår. Lange eller korte, lyse eller mørke. Det er lige meget, de skal bare væk, og dét gerne så effektivt som muligt.
Jeg har siden barns ben været velsignet med min fars hårvækst. Det betyder at jeg altså bestemt ikke kan slippe af sted med kun lige at tage skraberen en gang om ugen. Af og til har det føltes som om, at jeg knapt nok har kunne nøjes med en gang om dagen. Suk, siger jeg bare..
Gennem min teenagetid har jeg naturligvis forsøgt forskellige alternativer min trofaste skraber. Jeg prøvede blandt andet det der utroligt kemiske hårfjerningscreme, som lidt virkede som død på tube, men som alligevel ikke formåede at fjerne hårene med videre succes. Jeg prøvede naturligvis også hjemmevoks, men det var umiddelbart heller ikke noget at råbe hurra for.

Derfor var jeg ret begejstret, da Rikke for et par måneder siden gav mig muligheden for at teste Veet Easy Wax gratis, i et forsøg på at give mig en bedre opfattelse af hjemmevoks. Nu har jeg fået afprøvet den et par gange, så jeg vil da gerne lige dele mine erfaringer med jer.

Kort fortalt er det hjemmevoks, som man kender det, her bliver voksen bare varmet til den rette temperatur for dig, og så skal du selv rulle den på benet. Relativt let, det fleste steder. Jeg ved dog ikke med jer andre, men jeg er altså ikke skide fleksibel, så det er pænt svært at komme ordentligt til bag på benet. Men med lidt asen og masen kan det altså lade sig gøre.
Som sagt har jeg en ret aggressiv hårvækst, så jeg ved ikke om det her er specielt for mig, eller det er sådan generelt, men ud fra min erfaring skal man altså ikke forvente sig, at benene bliver 100% hårfri af det her. Jeg vil sige, at voksen nok tager omkring 85%, så du skal i gang med skraberen alligevel.

Jeg blev faktisk ret skuffet i første omgang, for jeg syntes det var ret meget arbejde for så lidt. Men miraklet opstod i ugerne efter! For det første fik jeg absurd bløde ben. Uhm, jeg kunne slet ikke lade være med selv at røre ved dem hele tiden. Og for det andet, så havde det vitterligt en effekt på hårene der kom ud igen. De var så fine og bløde, at de slet ikke generede mig, på trods af at jeg ikke havde barberet benene i godt og vel tre uger. Det er altså ny rekord, kan jeg afsløre!

Jeg havde ellers sådan håbet, at jeg kunne få lov at brokke mig over produktet, og sige at det bare var noget opreklameret bras. Men alt i alt fungerer det faktisk, og jeg tror det kan gå hen og blive en anelse vanedannende. Voks en gang om måneden, og så lige gå efter med skraberen efter behov. Det er sgu okay, og det daglige bad bliver bare så meget nemmere! Gad vide om det mon vil kunne ses på vandregningen haha?

Et saftigt eventyr

Jeg har rigtigt været oppe og slås med Post Danmark i dag. Nujh, hvor blev jeg irriteret! Min kæreste og jeg bestilte en vare den anden dag og fik at vide, at den ville blive leveret i dag. Da jeg kiggede pakkens Track & Trace i morges gik alt efter planen, så jeg satte mig pænt til at vente på dørklokkens bimlen. Timerne gik, og et par timer efter vores normale posttid tjekkede jeg T&T igen. 'Forkert adresse' stod der. A hva?! Nu har vi endelig fået navn på den forbandede postkasse, og nu kan I pludselig ikke finde os?
Grrr jeg blev gal, så jeg fik med det samme fat i en PD-medarbejder. Han beklagede fejlen, og sørgede for at den ville blive forsøgt genafleveret på mandag. Øv, øv, øv! Nu havde jeg jo lige glædet mig til, at vi skulle lege med vores nye legetøj i weekenden.

Spol cirka syv timer frem, og jeg sidder godt plantet på sofaen med mine tidligere medkollektivister i fuld gang med endelig at se de sidste afsnit af Doctor Who. Og det var rigtigt godt! Doktoren græd, og vi var lige på nippet til at græde med, da det pludselig banker på døren, hvilket i sig selv er sært, da folk skal lukkes ind i opgangen. Jeg farer op af sofaen, stamper hen over stuegulvet, flår døren op og skal lige til at rive hovedet af vedkommende der vover at forstyrre! Uden for døren står så det sødeste, mest forvirrede (og storsvedende) postbud jeg nogensinde har set, med min pakke under armen. Jubiiii, så endte det alligevel lykkeligt!

Den anden dag fik jeg sagt, at vi snart skulle have en større frugtskål, men det bliver bestemt ikke noget problem længere!

Og denne gule fætter kan vist komme pension nu. Den har også gjort det godt.

Massere af skønne frugter til mig!

Men hvad var der så i den famøse pakke? Jamen der var da selvfølgelig en slow juicer!

Min kæreste har været en sjov fætter på det punkt. Lige siden Louisa Lorang første gang var i Go' Morgen DK og lave juice har jeg drømt om også at have sådan en krabat stående i køkkenet. Vi er alt for dårlige til at få alle de der vitaminer man har brug for, og juice er bare lækkert mere eller mindre lige meget hvad du gør ved det. Og Emilys uendelige juiceri har på ingen måde gjort drømmen mindre, men hver gang jeg har nævnt det for min kæreste har han bare lavet smil-og-nik-finten, og så endte samtalen ligesom dér.
Da vi så i Prag var på café bestilte jeg et glas friskpresset æblejuice og snakkede om, hvor dejlig en måde det var at få et vitaminindskud på. Efter et par minutter begynder min kæreste pludselig at spørge ind til, hvordan den her juice var lavet, og hvad en slow juicer egentlig kunne bruges til. Og bum, før jeg vidste af det var han helt besat af tanken om at eje sådan én.

I min kærestes verden er der heldigvis sjældent langt fra tanke til handling, så den helt store jagt gik straks ind, og efter en del research fandt vi frem til denne model fra Wilfa. Den har fået gode anbefalinger, og prisen var langt den bedste (læs: mest SU-venlige), så nu står den altså og pryder på vores køkkenbord. Klar til at kværne alverdens frugter og grøntsager til lækre drikkevarer. Det er lige før jeg helt glæder mig til at stå op og lave juice i morgen tidlig hehe.